Øjenlågsoperation: Fordele og ulemper ved at operere

Øjenlågsoperation

Tunge øjenlåg er langt fra ualmindeligt. Det betyder dog ikke, at de ikke kan være generende. Hvis du har tunge øjenlåg og overvejer en øjenlågsoperation, så læs med her. I dette blogindlæg gennemgår jeg nemlig fordele og ulemper ved indgrebet, så du forhåbentlig kan få mere klarhed.

Hvorfor har jeg tunge øjenlåg?

Først er det vigtigt at fastslå, at det kan være helt naturligt at have tunge øjenlåg. Nogle er fra fødslen født med lavtsiddende øjenbryn, som giver tunge øjenlåg. Andre har fra naturens side mere hud, fedt og muskel på øjenlågene. Når man bliver ældre kan man desuden opleve tunge øjenlåg, fordi huden mister sin elasticitet og bliver mere slap. Kort sagt er der mange årsager til, at man naturligt har tunge øjenlåg både som ung og gammel.

Skal jeg få lavet en øjenlågsoperation?

På samme måde som der er mange årsager til tunge øjenlåg, er der også mange årsager til at få opereret dem. Overordnet kan man skelne mellem kosmetiske grunde og sundhedsmæssige grunde. De kosmetiske grunde handler om, at man er utilfreds med sit udseende. Tunge øjenlåg kan nemlig godt skabe et lidt tungt og træt udtryk i ansigtet. Hos kvinder kan det fx også være svært at lægge øjenskygge. De sundhedsmæssige grunde til en øjenlågsoperation er, hvis øjenlåget simpelthen skygger for synsfeltet.

Vær bevidst om dine årsager

Det er vigtigt at være bevidst om, hvorfor du gerne vil have lavet en øjenlågsoperation. Under alle omstændigheder skal det være dit eget ønske. Har du udelukkende kosmetiske grunde til at gøre det, så overvej, om de virkelig er det værd. Husk på, at der ikke er noget galt i at se ud, som man gør. Ofte er det netop denne slags særtræk, som andre finder mest charmerende og karakteristisk ved en person.

Fordele og ulemper

Som ved enhver anden operation er der både fordele og ulemper ved en øjenlågsoperation.

Fordele:

  • Du får et lettere udtryk
  • Dit synsfelt bliver ikke længere begrænset
  • Dine øjne bliver mere fremtrædende

Ulemper:

  • Der er altid risici forbundet med en operation, og der kan opstå komplikationer.
  • Er din operation af kosmetiske årsager, skal du selv betale
  • Almindelige følger er midlertidig hævelse og misfarvning i 1-2 uger

Det er altid en god idé at undersøge så meget som muligt om operationen, inden du beslutter dig. På speciallægen Bonnie Erichsens hjemmeside kan du læse meget mere om indgrebet.

About: Diana