I denne artikel vil vi forklare hvorfor, det kan være en fordel, at bruge flere mascaraer ovenpå hinanden.
Men før du går i gang med din mascara, så brug en øjenvippebukker. Øjenvippebukkeren åbner øjet og får dine vipper til at se lange og fyldige ud. Vær opmærksom på at bruge en god og ren vippebukker. Der er stor forskel på vippebukkere og det er særligt vigtigt, at være opmærksom på, at de ikke er begyndt at klippe igennem gummiet, så vipperne ødelægges når den klemmer sammen om dem. Find i øvrigt én som passer godt til formen og størrelsen på din øjne. Det gør det lettere og mere behageligt at bukke vipperne.
Red vipper igennem efter buk
Begynd bukket inden ved vippekanten og giv vipperne små pulserende klem hele vejen ud til spidserne. Det giver vipperne et smukt og naturligt buk.
Vipperne kan godt have tildens til at klumpe lidt sammen, når de bukkes. Derfor kan du med fordel rede vipperne igennem med en ren og tør mascarabørste, efter at de er blevet bukket.
Nu vil du normalt kunne påbegynde din mascara rutine. Men hvis du, som mange andre, er træt af at det fine buk, som du har lavet med din vippebukker, forsvinder efter ganske kort tid. Så er det her du skal sætte ind, med en ekstra mascara.
Start med vandfast mascara
I stedet for at bruge din yndlingsmascara direkte på dine bare vipper, så start med at bruge en vandfast mascara. Er der et mærke som du finder særligt godt, så brug den. Det er ikke vigtigt hvilken mascara du bruger her, bare den er meget vandfast. Sørg for at der kun er ganske lidt produkt på børstehovedet når du går i gang. Overskydende produkt kan for eksempel fjernes ved forsigtigt at skrabe børstehovedet på beholderens kant. Så skubbes produktet med ned i beholderen igen når børstehovedet føres tilbage i hylsteret. Hvis denne metode ikke fungere for dig, så kan du også fjerne overskydende mascara fra børstehovedet med en serviet. Når mascaraen påføres, så start helt inde ved vippekanten og påfør kun et ganske tyndt lag med lige strøg ud langs vipperne. Det skal gerne give et meget naturligt look med en let mascara.
Hvis din mascara har klistret nogle af vipperne sammen, så kan du med fordel rede vipperne igennem, med en gammel rengjort mascarabørste eller en pensel udformet til formålet, inden at de tørrer.
Læg din yndlingsmascara
Nu skal du lade din vandfaste mascara tørre, inden at du går i går videre herfra. Brug eventuelt tiden til at sætte dit hår imens din mascara tørrer. Det tager normalt omkring 3-5 minutter før end mascaraen er helt tør.
Nu kan du finde din yndlingsmascara frem og læg den, som du finder det flottest. Da du allerede har noget produkt på vipperne, så skal du være opmærksom på at vipperne har ekstra meget tildens til at klumpe sammen. Derfor er det meget vigtigt at du igen, ikke kommer for meget produkt på vipperne ad gangen.
Bliver vipperne meget våde, så kan det desuden ødelægge effekten fra den vandfaste mascara. Fjern derfor overskydende produkt fra børstehovedet inden at mascaraen påføres og red om nødvendigt vipperne igennem, med en tør og ren mascarabørste, mens det øverste lag mascara stadig er vådt.
Flotte vipper hele dagen
Nu vil du opleve at det smukke buk du har lavet på dine vipper, holder formen bedre og i længere tid. Brug derfor altid en vandfast mascara indenunder din almindelige mascara, hvis du vil have flotte vipper hele dagen.
Tror du ikke på effekten? Så prøv eventuelt at lægge vandfast mascara under din almindelige mascara på det ene øje, men ikke på det andet. Du vil blive overrasket over den markante forskel det lille trick giver.
Læs mere her